Stærkt gulvdesign til din virksomhed

Skal du starte ny virksomhed, eller er det på tide med lidt renoveringsarbejde i din allerede etablerede virksomhed, er det vigtigt at vælge det rigtige undergulv i forhold til hvilken branche man befinder sig i.

Cementslidlag

Cementslidlag påføres som undergulv for markant at styrke dit dit betongulv. Med cementslidlag opnår man en helt ensartet overflade, hvilket gør løsningen perfekt som underlag til alle normale gulvbelægninger.

Cementen blandes og udlægges i kombination med blande- og pumpemaskiner, og alt efter størrelsen på dit projekt vil man vurdere, om der skal bruges mindre manuelle anlæg eller de helt store fuldautomatiske anlæg til udførelse af opgaver med større arealer.

Dette er ikke en opgave man skal kaste sig ud i, medmindre man er en hardcore gør-det-selv guru. Normalt udlægges denne type gulv altid af kompetente fagfolk med mange års erfaring i bagagen.

EPS beton - til isolering af etageadskillelser

Denne type undergulv er de senere år blevet mere og mere populær, eftersom EPS isolering tilbyder en formidabel isoleringsevne med stor trykstyrke og formstabilitet. EPS gulve er derfor gode, hvis din virksomhed beskæftiger sig med tungere maskiner eller møbler i etageejendomme.

EPS beton består af cement, polystyrenkugler og vand, som sammenblandet danner en slags flydende isolering. Da isoleringen er flydende, har den enormt nemt ved at fylde op mellem rør og andre svært tilgængelige områder.

Forskellen mellem EPS og traditionel isolering, er altså at EPS betonen slutter fuldstændig tæt da den har meget lettere ved at falde på plads og størkne helt ud i de yderste kanter. På denne måde undgår man lettere at der opstår kuldebroer i isoleringen.

 

Hvorfor vælge et undergulv?

Undergulve bruges som samlet begreb for en støtteflade og bruges som underlag for den egentlige gulvbelægning. Man kan vælge enten pladeundergulve eller støbte undergulve og undergulvet har afgørende betydning for gulvets levetid og kvalitet.

Dit gulv vil udover den længere levetid også være mere resistent overfor fugt, være stærkere, mere plant samt have en forhøjet isoleringsevne.