Hvad gør man ved eksamensangst?

Eksamensangst er et udbredt fænomen blandt studerende på alle niveauer. Lige fra elever, der skal til deres første prøveeksaminer i 7. og 8. klasse til granvoksne erhvervsfolk, der skal til eksamen til deres MBA.

En vis nervøsitet før eksamen er både sundt og naturligt. Og det kan også være gavnligt, da nervøsiteten hjælper med at producere adrenalin, som medvirker til at holde hjernen i højeste omdrejninger og holde eksaminanten helt skarp.

Men det bliver først et problem, hvis det går over i decideret angst, hvor den studerende enten går helt i baglås til selve eksamen og slet ikke er i stand til at gennemføre eksamen på tilfredsstillende vis, eller hvor den studerende føler sig decideret plaget af frygten for eksamen i perioden op til. Tegn på sidstnævnte kan være søvnmangel, mavesmerter, biden negle og mange flere fysiske og psykiske symptomer.

Hvad skal man så gøre?

Nogle tyer til lægemidler, men man skal generelt være forsigtig med at bruge piller mod eksamensangst. De kan dæmpe de gavnlige stoffer fra kroppen så meget, at det på den vis går ud over eksamenspræstationen.

En anden metode kan være hypnose mod eksamensangst. Det er en metode uden fysiske bivirkninger. I den version, jeg netop linkede til, er det en lydbog med selvhypnose og coaching, som er skrevet for at hjælpe folk af med deres eksamensskræk.

Man kan også betale sig fra timer hos en eksamenscoach, men den slags vil ofte være langt udenfor en studerendes budget (men mindre selvfølgelig man hører hjemme blandt de MBA-studerende, jeg lige nævnte).

Men den allerbilligste model mod eksamensangst er at være rigtig godt forberedt. En følelse af at have styr på sit pensum må være den allerbedste medicin mod den slags.