Hvornår er vejret sådan, at man kalder det snestorm i Danmark?
Der findes en helt klar definition. I Danmark hedder det en snestorm, hvis der falder mere end 10 milimeter nedbør samtidig med, at det blæser 10 meter/sekund eller mere. Godt nok lever 10 m/s ikke op til den gængse betegnelse for storm, men det ville lyde lidt dumt at kalde det let sneblæsevejr, snekuling eller snejævnvind.
Så snestorm er den vedtagne betegnelse for den slags vejr.
Husk også lige, at 10 mm nedbør svarer nogenlunde til 10 cm sne på jorden.