Spiseforstyrrelse: “Man skal jo ikke skyde gråspurve med kanonkugler!”

spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelser blandt den danske befolkning er såmænd en almen kendt problemstilling. De sygdomsramte bliver yngre og yngre i takt med, at antallet af personer med en spiseforstyrrelse stiger drastigt.

Hvad det skyldes er ikke til at sige. Er det sundhedsbølgen som raser over Danmark? Er det magasinernes over-redigerede forsidebilleder? Eller er det vores brug og påvirkning af hinanden gennem de sociale medier? Uanset hvad den voksende tendens skyldes, så er det et samfundsproblem, som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Manglende opmærksomhed på BED

Eksperterne anslår, at over 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Hvad der nok særligt vil overraske dig, er at 40.000 af disse lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 lider af bulimi, imens “kun” 5.000 er blevet registreret med sygdommen anoreksi.

Langt de fleste ville nok have gættet på, at opdelingen havde set akkurat omvendt ud, da den type spiseforstyrrelse som samfundet er mest bekendt med, formentlig er anoksi. Opsigtsvækkende er, at denne også er den mest synlige og tærende på menneskekroppen, hvorfor vi nok har været så opmærksomme på netop anoksi.

Dette ændre dog ikke på, at et hav af danskere i alle aldre lider af andre typer spiseforstyrrede sindslidelser, og netop disse diagnoser mangler der opmærksomhed omkring. De som lider under de livsfarlige diagnoser, oplever nemlig dagligt, at behandlingen for spiseforstyrrelser ikke er tilstrækkelig.

Underbehandlede oversete patienter

Om det er fordi, at emnet fortsat er for tabubelagt, eller om det derimod skyldes, at lægernes viden stadig ikke er bred nok, så er det en problematik der bør og skal ændres på. Privathospitalet Kildehøj er blandt de virksomheder, som netop har valgt at sætte fokus på den “underbehandling”, som mange klienter førhen er blevet udsat på.

“Man skal ikke jo ikke skyde gråspurve med kanonkugler”, er tilsyneladende en ofte hørt holdning blandt behandlere. Lige præcis dette anser Kildehøj som en samfundsmæssig problemstilling, som der skal gøres op med. Her arbejder man nemlig ud fra den vinkel, at det ikke kun er den del som det blotte øje kan anskue, som man skal behandle hos den sygdomsramte.

Af lige præcis årsager som denne, tilbyder steder som Kildehøj også efterbehandling og rehabilitering. Sådan et forløb skræddersyes efter hver enkelt patients behov og ønsker. Sådan et forløb skal netop være med til, at forhindre tilbagefald samt sørge for, at ingen patienter føler sig underbehandlet eller overset.