juni 18th, 2009 — Ikke kategoriseret
Wikipedia er verdens førende side med brugergenereret indhold.
Et stort online leksikon, der bliver redigeret og udvidet af brugerne under overvågning af en lang række adminstratorer, redaktører og lidt fælles beslutningsproces.
Med Wikipedias popularitet er det blevet en oplagt kilde for skoleelever til opgaver og for journalister til research.
Derfor er der fra tid til anden nogen, der gerne vil pynte lidt på beskrivelser af personer og firmaer derinde. Som oftest opdages det dog af redaktører eller brugere og skurkene bliver hængt ud til spot og spe.
februar 23rd, 2009 — Ikke kategoriseret
Microsoft Access er et databaseprogram, som er inkluderet i de mere professionelle versioner af Microsoft Office-pakken.
I Office-pakken er det i forvejen muligt at bruge Excel til at håndtere helt basale database-funktioner. Men skal man håndtere større datamængder eller blot strømline behandlingen af data mere, er det Access, man skal have fat i.
Den største udfordring er, at Access ikke er nær så brugervenlig og intuitivt som Excel. Det er også langt sværere for ikke at sige umuligt at prøve sig frem uden at have den helt grundlæggende viden om databaser og Access’ funktioner på plads på forhånd.
Derfor er man nødt til at ty til undervisningsbøger, online guides til Access eller sågar betalte Access-kurser, for at kunne få noget ud af programmet.
februar 10th, 2009 — Ikke kategoriseret
Når man ser hunde klædt på som små børn i gadebilledet, kan man ikke lade være med at undre sig. Er der virkelig nogle hunde, som bør have tøj på, eller er det en misforstået Paris Hilton-modeting?
Safeinfo har kigget nærmere på sagen og fundet frem til en artikel fra TV2′s hundeprogram “Vi med Hund”. Her udtaler en dyrlæge Pernille Wennich fra Fasanvejens Dyreklinik, at det godt kan være tilfældet, at hunde bør have hundetøj på. Hun har en god pointe i, at “De fleste hunderacer er menneskeskabte, så de har ikke den oprindelige pelstype, der kan modstå alt slags vejr”.
Det er især små hunde i chihuahua-størrelsen, også populært kendt som ‘tæppetissere’, der kan have brug for tøj til at holde varmen.
Dog advarer dyrlægen mod at bruge hunden som påklædningsdukke, da det er synd for dyret.
Har du nu en hund, du skal ud og købe noget tøj til, har vi her fundet et stort udvalg i hundetøj.
januar 16th, 2009 — Ikke kategoriseret
Har du også lagt mærke til det? Du kan se, hvor nye eller gamle billederne er på Google Map. Bare læg mærke til træernes og markernes farver, hvis du ser på et kortudsnit, hvor der er naturlige gevækster på. Sjovt, egentlig.
december 21st, 2008 — Ikke kategoriseret
Ja, hej verden og velkommen her på safeinfo.dk. En blog, der vil levere noget information, man kan stole på. Her vil blive researchet og skrevet, så der bliver noget at læse på.
God research er en mangelvare i disse dage, hvor et hurtigt opslag på Wikipedia afløser grundig analyse for mange mennesker. Det må der rettes lidt op på.