februar 8th, 2010 — Vise skriverier
Vi har nok alle oplevet at vores bærbare pludselig begynder at have en kortere batterilevetid, og den laptop, der før kunne arbejde i tre timer på sit batteri, kæmper nu med at holde halvanden time.
Hvad er naturligt? Hvor længe skal man forvente at ens batteri i en bærbar kan holde? Og kan man gøre noget for at forbedre tingenes tilstand?
Continue reading →
februar 8th, 2010 — Ikke kategoriseret
Et digitalt spejlreflekskamera er den digitale version af det klassiske spejlreflekskamera, der var den fornemste type kamera blandt de analoge kameratyper.
Et digitalt spejlreflekskamera bruges på nogenlunde samme vis som et analog kamera af samme type. I hvert fald minder det mere om det, end om at bruge et digitalt pocketkamera. Men i hvert fald er det betragteligt sværere at få optimalt udbyttte af et spejlreflekskamera end af et af de mere simple digitale kameraer. Har man ikke i forvejen forstand på fotografering, kan det godt virke lidt overvældende.
Skal man lære at bruge et digitalt SLR, som de også hedder, kan man overveje et foto-kursus. De findes i et væld af formater, lige fra de dyre, som der blev linket til her, til aftenskolekurser hos AOF og de andre udbydere af kurser.
Man kan selvfølgelig også nøjes med at læse sin manual rigtig grundigt og så ellers følge med i det væld af fotoblogs, der findes på nettet. Her kan man finde rigtigt mange gode tips. Prøv bare at google “foto blog”, “fotoblog” eller nogle af de engelske “photography blog”, “photo blog” og læs til du bliver træt i øjnene.
februar 5th, 2010 — Kloge ord
Hvor meget pålidelig kraft kan man egentlig få ud af en dieselgenerator.
Det spørgsmål stillede Sikker Information sig selv, og vi har ledt lidt rundt på nettet efter et kvalificeret bud.
Det endegyldige svar svæver i vinden, mens hos Nordhavn Generatoranlæg A/S har vi fundet et godt eksempel på, at man kan trække rigtigt meget strøm ud af en kvalificeret dieselgenerator. De har nemlig leveret hele motorsystemet til de to færger på Mols-Linien. Inkl. de hjælpemotorer, der skal stå for ekstra strøm.
Continue reading →
januar 26th, 2010 — Ikke kategoriseret
Fimbulvinter stammer fra den nordiske mytologi. Det er navnet for den lange og barske periode med vinter som varsler Ragnaroks komme. Tre vintre i træk uden afbrydelse. Vintre, hvor krige vil komme og bror vil dræbe bror. Kun to mennesker vil overleve denne lange vinter, som kulminerer i Ragnarok, der som bekendt koster stort set alle de nordiske guder livet.
Fimbulvinter/Ragnarok kan ses som en form for genfødsel, hvor en æra ender og bliver afløst af en anden. Fra guder til mennesker.
Rent sprogligt betyder “fimbul” noget i retning af “stor”, “den store” på oldnordisk, så ordet fimbulvinter betyder “Den store vinter”.
januar 25th, 2010 — Vise skriverier
Ergonomiske hovedpuder er en fællesbetegnelse for hovedpuder, der i modsætning til traditionelle, bløde hovedpuder, har et yderligere formål. Puderne er tilpasset hoved og krop på en eller flere måder, så man opnår en bedre sovestilling, en korrekt hvilestilling eller mindre snorken. Continue reading →
januar 22nd, 2010 — Ikke kategoriseret
Eksamensangst er et udbredt fænomen blandt studerende på alle niveauer. Lige fra elever, der skal til deres første prøveeksaminer i 7. og 8. klasse til granvoksne erhvervsfolk, der skal til eksamen til deres MBA.
En vis nervøsitet før eksamen er både sundt og naturligt. Og det kan også være gavnligt, da nervøsiteten hjælper med at producere adrenalin, som medvirker til at holde hjernen i højeste omdrejninger og holde eksaminanten helt skarp.
Men det bliver først et problem, hvis det går over i decideret angst, hvor den studerende enten går helt i baglås til selve eksamen og slet ikke er i stand til at gennemføre eksamen på tilfredsstillende vis, eller hvor den studerende føler sig decideret plaget af frygten for eksamen i perioden op til. Tegn på sidstnævnte kan være søvnmangel, mavesmerter, biden negle og mange flere fysiske og psykiske symptomer.
Hvad skal man så gøre?
Nogle tyer til lægemidler, men man skal generelt være forsigtig med at bruge piller mod eksamensangst. De kan dæmpe de gavnlige stoffer fra kroppen så meget, at det på den vis går ud over eksamenspræstationen.
En anden metode kan være hypnose mod eksamensangst. Det er en metode uden fysiske bivirkninger. I den version, jeg netop linkede til, er det en lydbog med selvhypnose og coaching, som er skrevet for at hjælpe folk af med deres eksamensskræk.
Man kan også betale sig fra timer hos en eksamenscoach, men den slags vil ofte være langt udenfor en studerendes budget (men mindre selvfølgelig man hører hjemme blandt de MBA-studerende, jeg lige nævnte).
Men den allerbilligste model mod eksamensangst er at være rigtig godt forberedt. En følelse af at have styr på sit pensum må være den allerbedste medicin mod den slags.
december 7th, 2009 — Ikke kategoriseret
Traktor-fabrikanten John Deere begyndte sin karriere ved at bygge en plov i 1837. Som en af de første, der brugte stål har manden John Deere (født 1807 i det østlige USA) fået æren at blive udnævnt til opfinder af stålploven.
Siden udviklede han et rent imperie af landbrugsmaskiner, der som udviklingen skred frem også inkluderede opfindelsen af en benzindrevet traktor i 1892.
Siden da har John Deere udviklet sig til at blive en af de allerstørste producenter af traktorer i verden.
Vil du vide mere om John Deere, kan du læse på deres egen hjemmeside eller hos Danmarks Traktormuseum.
Vil du derimod gerne eje en John Deere-traktor kan du set en liste over forhandlere her. Eller du kan se, om du kan købe en let brugt i Industribasen, hvor man kan købe eller sælge en brugt traktor.
december 3rd, 2009 — Ikke kategoriseret
En SMS gateway er det normale udtryk for en løsning, der kan forbinde et computernetværk med SMS-systemet. Formålet er, at man kan opnå integration imellem et firmas normale computersystemer og sms’er og fra deres kunder.
En gateway består af både hardware og software, som typisk kan håndtere meget store mængder SMS-trafik på meget kort tid. Blandt andre features, har vi fundet en liste på Inmobiles side om SMS gateway. Her skriver de, at foruden stor volumen kan man håndtere tidsindstillede udsendelser, mange forskellige parametre i beskederne (Det betyder vel en slags brevflet-funktion), statistik-funktioner og mulighed for beskeder helt op til 640 tegn. (altså 4 sms’er koblet sammen).
Enhver fungerende SMS-gateway kræver et samarbejde med et teleselskab, da de skal være med til at håndtere sms’erne. I Danmark kan både TDC, Telenor, Telia og 3 være samarbejdspartnere i den slags aftaler.
november 23rd, 2009 — Ikke kategoriseret
Joomla er et af verdens mest udbredte Content Management Systemer(CMS). Et CMS gør det
muligt for folk at lave en hjemmeside, uden at have kendskab til programmering. Med Joomla kan
du oprette nye sider, lave et billedegalleri eller en webshop – uden at skrive en eneste linje kode.
Det hele kan klares fra det smarte administrationspanel, der er intuitivt opbygget og derfor utroligt
nemt at bruge. Programmet er såkaldt ‘Open Source’, dvs. at kildekoden er tilgængelig for alle interesserede, og det er tilladt at ændre i det, hvis man har lyst og evner til det.
For at bruge Joomla behøver du ikke have et program installeret på din PC. Programmet skal installeres på en webserver, og så kan du tilgå det fra din browser og håndtere det hele derfra. Og det bedste af det hele er, at det er 100% gratis, da det er open source. Dvs. du behøver hverken betale for en programmør eller et dyrt program til at lave din hjemmeside i, da Joomla klarer begge dele for dig.
En af de helt store fordele ved open source software, er at der ofte opstår en række gode ressourcer og miljøer rundt om programmerne. Det er også i høj grad tilfældet med Joomla, hvor man f.eks. kan besøge det danske supportforum, der rummer en række gode ressourcer. Eller man kan kigge forbi en side som joomlatutorials.dk, hvor man blandt andet kan få video-hjælp til Joomla.
Det skal dog siges med Joomla, at programmet kan have en relativt stejl indlæringskurve. Det tager lige lidt indsats at komme ordentlig i gang med det. Virker det for afskrækkende, kan man til mindre hjemmesider prøve blogsoftwaren WordPress og til større sider det konkurrerende CMS Drupal, der også begge er open source.
september 3rd, 2009 — Ikke kategoriseret
Mange danskere går med drømmen om at åbne deres egen cafe, bar eller restaurant. Også selvom det er en benhård branche med lange arbejdstider, hvor en meget stor del af nyåbnede steder lukker igen indenfor et par år.
Overtage eksisterende café
Vil man åbne en café, er den nemmeste vej at overtage én, der allerede eksisterer i forvejen. På den måde kan man springe en masse forarbejde over, og med lidt held kan man overtage en del af de kunder, som frekventerer stedet i forvejen. For at finde caféer og lign. til salg, kan man kigge på Aminos Virksomhedsbørs, Restaurantbørsen eller man kan opsøge nogle af de mange restaurationsmæglere der findes.
Hvis man overtager et eksisterende sted, skal man straks overveje, om man vil føre det videre under det gamle navn, eller om man vil omdøbe det. Det giver sig selv, at man ved at videreføre det gamle navn, på godt og ondt vil overtage en del af stedets ry. Mens man i højere grad starter helt og aldeles forfra, hvis man skifter navnet.
Husk nu, før du overtager et sted, at læse regnskaberne grundigt igennem, at spørge meget ind til, hvorfor den tidligere ejer vil sælge, og sikre dig, at der ikke sker et eller andet i nabolaget, byen eller området, som drastisk kan ændre på forudsætningerne for at drive forretningen. Der er før set, at en ny café åbner, for dernæst at knække halsen, når der åbner et større butikscenter i den anden ende af gaden, som ændrer folks indkøbsvaner.
Og husk så også, at hvis det har været en dundrende underskudsforretning, eller du overtager efter et konkursbo, så skal du nok ikke føre forretningen videre på samme måde som før.
Husk næringsbrev og alkoholbevilling!
Bemærk, at man skal sørge for at få både næringsbrev og alkoholbevilling fra det lokale politi, når man skal drive en café. Dette og mange flere praktiske informationer og gode råd kan du læse i Startvæksts pjece om caféer.
Dette er et vigtigt punkt. Jeg har oplevet restauranter lukke op uden alkoholbevilling, og det gør altså bare det hele sværere. Ikke nok med, at man går glip af den gode indtjening på drikkevarer, men det holder også nogle kunder væk, at man ikke kan købe øl og vin.
Starte en café fra bunden af
Hvis man vælger at starte helt fra bunden eller at ombygge en eksisterende café for at genstarte den under nyt navn, skal man have fat i noget café-inventar. Det kan med fordel købes via nettet, da man ofte kan få en konsulent ud fra de netbaserede virksomheder også, så man kan sikre sig at ende med noget inventar, der passer til ens koncept.
Bemærk, at det virkelig kræver en ekstra indsats at starte helt fra bunden. Man skal have helt styr på oplandet, publikum og konkurrenterne – og man skal bruge ekstra meget energi (og penge) på markedsføring.
En hård branche
Men uanset hvordan man åbner sin café, skal man være forberedt på uendelige timers knokleri og beskeden indtjening i en lang opstartsperiode. Det er en benhård branche, og langt de fleste nystartede klarer det ikke. Men læs Startvæksts guide som der er linket til ovenfor meget grundigt og gør dit forarbejde – så har du i hvert fald en bedre chance for at klare det.
Held og lykke!