På safeinfo.dk kan du stole på informationen

De færreste har en idé om, hvad klannere er for noget. Nej, det har ikke noget at gøre med skotske klaner, der er derimod navnet på et skadedyr.

Klannere er en slags biller, der kan inddeles i to kategorier. Husklannere og Flæskeklannere.  Begge typer lever typisk af madrester af forskellig slags, eller forskellige former for efterladenskaber fra naturen. F.eks. døde mus & rotter eller ekskrementerne i efterladte duereder.

De er ikke særligt rare at få besøg af i sit hus, fordi det ikke er behageligt at have biller løbende rundt indenfor. Deres larver kan i worst case finde på at gennem sig under gulvbrædderne, og først komme frem igen, når de er blevet til voksne klanner-biller.

Tak til Skadedyrseksperten.dk og deres artikel om klannere, som gav inspiration til indlægget her.

Mange mennesker har ikke helt styr på offside-reglerne i fodbold. Det kan du få hjælp til her.

Man er offside i fodbold, hvis man som modtager af bolden befinder sig tættere på modstanderens mållinie end den næstbagerste af det forsvarende holds spillere i spilleøjeblikket. Og man kan kun være offside på en bold, der spilles fremad. Og aldrig på indkast. Og kun på modstanderens banehalvdel.

Dvs. der måles vinkelret på tværs af banen i netop det øjeblik, hvor bolden spilles fremad. Befinder en spiller fra det angribende hold sig i netop dette øjeblik tættere på modstanderens mål end den bagerste forsvarsspiller (forudsat at målmanden befinder sig i sit mål, tættere på mållinien end nogen markspillere), vil han dømmes offside når han modtager bolden. Denne, såkaldte passive offside, er en relativt ny opfindelse. Før i tiden blev man allerede dømt offside, når man befandt sig i strafbar position. Nu gør man det kun, når man kommer i umiddelbar nærhed af bolden.

I januar måned var det mest læste indlæg her på Sikker Information det om eksamensangst. Det slog selv det ellers populære indlæg om Fimbulvinter, der ellers var meget relevant i en kold og snefyldt januar måned.

Hvornår er vejret sådan, at man kalder det snestorm i Danmark?

Der findes en helt klar definition. I Danmark hedder det en snestorm, hvis der falder mere end 10 milimeter nedbør samtidig med, at det blæser 10 meter/sekund eller mere. Godt nok lever 10 m/s ikke op til den gængse betegnelse for storm, men det ville lyde lidt dumt at kalde det let sneblæsevejr, snekuling eller snejævnvind.

Så snestorm er den vedtagne betegnelse for den slags vejr.

Husk også lige, at 10 mm nedbør svarer nogenlunde til 10 cm sne på jorden.

Vi har nok alle oplevet at vores bærbare pludselig begynder at have en kortere batterilevetid, og den laptop, der før kunne arbejde i tre timer på sit batteri, kæmper nu med at holde halvanden time.

Hvad er naturligt? Hvor længe skal man forvente at ens batteri i en bærbar kan holde? Og kan man gøre noget for at forbedre tingenes tilstand?

Continue reading →

Et digitalt spejlreflekskamera er den digitale version af det klassiske spejlreflekskamera, der var den fornemste type kamera blandt de analoge kameratyper.

Et digitalt spejlreflekskamera bruges på nogenlunde samme vis som et analog kamera af samme type. I hvert fald minder det mere om det, end om at bruge et digitalt pocketkamera. Men i hvert fald er det betragteligt sværere at få optimalt udbyttte af et spejlreflekskamera end af et af de mere simple digitale kameraer. Har man ikke i forvejen forstand på fotografering, kan det godt virke lidt overvældende.

Skal man lære at bruge et digitalt SLR, som de også hedder, kan man overveje et foto-kursus. De findes i et væld af formater, lige fra de dyre, som der blev linket til her, til aftenskolekurser hos AOF og de andre udbydere af kurser.

Man kan selvfølgelig også nøjes med at læse sin manual rigtig grundigt og så ellers følge med i det væld af fotoblogs, der findes på nettet. Her kan man finde rigtigt mange gode tips. Prøv bare at google “foto blog”, “fotoblog” eller nogle af de engelske “photography blog”, “photo blog” og læs til du bliver træt i øjnene.

Hvor meget pålidelig kraft kan man egentlig få ud af en dieselgenerator.

Det spørgsmål stillede Sikker Information sig selv, og vi har ledt lidt rundt på nettet efter et kvalificeret bud.

Det endegyldige svar svæver i vinden, mens hos Nordhavn Generatoranlæg A/S har vi fundet et godt eksempel på, at man kan trække rigtigt meget strøm ud af en kvalificeret dieselgenerator. De har nemlig leveret hele motorsystemet til de to færger på Mols-Linien. Inkl. de hjælpemotorer, der skal stå for ekstra strøm.

Continue reading →

Fimbulvinter stammer fra den nordiske mytologi. Det er navnet for den lange og barske periode med vinter som varsler Ragnaroks komme. Tre vintre i træk uden afbrydelse. Vintre, hvor krige vil komme og bror vil dræbe bror. Kun to mennesker vil overleve denne lange vinter, som kulminerer i Ragnarok, der som bekendt koster stort set alle de nordiske guder livet.

Fimbulvinter/Ragnarok kan ses som en form for genfødsel, hvor en æra ender og bliver afløst af en anden. Fra guder til mennesker.

Rent sprogligt betyder “fimbul” noget i retning af “stor”, “den store” på oldnordisk, så ordet fimbulvinter betyder “Den store vinter”.

Ergonomiske hovedpuder er en fællesbetegnelse for hovedpuder, der i modsætning til traditionelle, bløde hovedpuder, har et yderligere formål. Puderne er tilpasset hoved og krop på en eller flere måder, så man opnår en bedre sovestilling, en korrekt hvilestilling eller mindre snorken. Continue reading →

Eksamensangst er et udbredt fænomen blandt studerende på alle niveauer. Lige fra elever, der skal til deres første prøveeksaminer i 7. og 8. klasse til granvoksne erhvervsfolk, der skal til eksamen til deres MBA.

En vis nervøsitet før eksamen er både sundt og naturligt. Og det kan også være gavnligt, da nervøsiteten hjælper med at producere adrenalin, som medvirker til at holde hjernen i højeste omdrejninger og holde eksaminanten helt skarp.

Men det bliver først et problem, hvis det går over i decideret angst, hvor den studerende enten går helt i baglås til selve eksamen og slet ikke er i stand til at gennemføre eksamen på tilfredsstillende vis, eller hvor den studerende føler sig decideret plaget af frygten for eksamen i perioden op til. Tegn på sidstnævnte kan være søvnmangel, mavesmerter, biden negle og mange flere fysiske og psykiske symptomer.

Hvad skal man så gøre?

Nogle tyer til lægemidler, men man skal generelt være forsigtig med at bruge piller mod eksamensangst. De kan dæmpe de gavnlige stoffer fra kroppen så meget, at det på den vis går ud over eksamenspræstationen.

En anden metode kan være hypnose mod eksamensangst. Det er en metode uden fysiske bivirkninger. I den version, jeg netop linkede til, er det en lydbog med selvhypnose og coaching, som er skrevet for at hjælpe folk af med deres eksamensskræk.

Man kan også betale sig fra timer hos en eksamenscoach, men den slags vil ofte være langt udenfor en studerendes budget (men mindre selvfølgelig man hører hjemme blandt de MBA-studerende, jeg lige nævnte).

Men den allerbilligste model mod eksamensangst er at være rigtig godt forberedt. En følelse af at have styr på sit pensum må være den allerbedste medicin mod den slags.