Har du usikkerhed i økonomien?

Der er desværre en stor del danskere, som har en stor usikkerhed i deres økonomi, og hvor opsparing ikke er eksisterende. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig mod alle økonomiske situationer, men man kan altid forsøge at dække sig så godt ind som muligt, og her er den bedste måde altså en opsparing.

Opspar nemt via din budgetkonto

De fleste danskere med månedlige, kvartalsvise, halvårlige og årlige udgifter har en budgetkonto, som skal sørge for, at der altid er penge til rådighed til faste udgifter. Her overfører man penge til hver måned, og beløbet er afstemt efter alle ens faste udgifter. Har man f.eks. en kvartalsvis regning på 600 kr., vil man for denne post overfører 200 kr. hver måned til budgetkontoen.

Budgetkontoen er især en fordel ved udgifter som disse, der sjældent betales månedligt:

  • Bilforsikring
  • Vægtafgift på bil
  • Indboforsikring
  • El-regning
  • Termin

Det er rigtig nemt at lave en opsparing i sin budgetkonto, da man blot kan justere på den overførsel, der sker månedligt. Har man udgifter for 8.000 kr., kan man sætte den månedlige overførsel til eks. 8.5000 kr. Så vil man spare 500 kr. op hver måned, og ens budgetkonto er man allerede vant til, at man ikke går og hæver fra.

Opsparing uden budgetkonto

Hvis man ikke har en budgetkonto, og ikke ønsker dette, bør man få sig en opsparingskonto, hvor man kan overfører sit faste beløb til hver måned. Det er så vigtigt, at man ikke går og hæver fra denne konto i ny og næ, men man bruger det som en ren opsparingskonto, hvor der kun trækkes penge tilbage, hvis man står i en nødsituation.

Man kan i nogle tilfælde også vælge at lave en konto, hvor der er begrænsninger for, hvor tit man kan hæve. Dette vil ikke altid være den mest optimale løsning, da man i en nødsituation kan risikere, at man skal betale penge for at få lov til at hæve.

Hvor meget skal man spare op?

Det kommer meget an på, hvor stort ens potentiale er for at få uforudsete udgifter. Dette potentiale kan man kun selv regne ud, og her kan man bl.a. prøve at regne følgende ud.

  • Tandlægeregninger - Plejer du at have døje med store tandlægeregninger? Hvad lød sidste års forbrug på tandlægen på?
  • Transport - Hvad kostede bilen/cyklen i reparation/vedligeholdelse sidste år?
  • Bolig - Bor du i ejet ejendom? Er der nogle reparationer i udsigt?
  • El-regning - Fik du ekstraregning sidste år? Har du anskaffet dig flere el-apparater, som kan øge forbruget?
  • Varmeregning - Plejer det at gå op, eller avler det en ekstraregning?

Spar så meget op som du kan

En generel god regel er, at man skal spare så meget om, som man har mulighed for. Træk faste udgifter og madpenge fra din totale indkomst og se, hvor meget der er tilbage. Så kan man vælge at tage 50% af det beløb, og lægge over på en opsparing - så kan man bruge de andre 50% på lidt fornøjelser her og nu.

Husk også at tænke på inflationen

Inflation betyder, at der har været en generel stigning i priserne, hvilket betyder, at pengene er blevet "mindre værd". Denne skal du have med i dine overvejelser, så du ikke "bare" lægger det samme til side, som du gjorde sidste år, men en smule mere så der kompenseres for inflation.

Inflation plejer at ligge ret stabilt på ca. 2% i Europa, så hvis man regner med 3%, er man på den sikre side.