Firmaets historie

Drivkraften i firmaet er Karin Jimfelt-Ghatan og Per Holknekt, som stiftede firmaet sammen tilbage i 2002, efter de havde arbejdet sammen på et andet projekt.

Odd Mollys designs har vundet stribevis af priser og fortsætter med at være populære og vokse i omsætning her små ti år efter stiftelsen.

Navnet “Odd Molly” stammer vist nok fra en skater-pige, som den ene designer kendte tilbage i 80′erne. Eller også er det bare et sjovt navn, de fandt på.

Hvis du vil besøge firmaets officielle hjemmeside, findes den her.

Odd Molly i Danmark

I Danmark er tøjet også vældigt populært, på trods af, at det faktisk er modetøj med priser i den dyre ende. Der kan købes meget billig-tøj i H&M for de penge, som man skal give for en enkelt del fra Odd Molly-kollektionen. Men danskerne er åbenbart også villige til at betale for kvaliteten.

Tøjet forhandles i en stribe forretninger landet over, så der er rig mulighed for at se tøjet an. På nettet er tøjet også vældigt efterspurgt. Hos Lisen.dk finder man Danmarks største Odd Molly-kollektion, reklamerer de med. (Eller rettere kalder de det faktisk Skandinaviens største – men så må det jo også være den største i Danmark).

Er man alligevel ikke tilfreds med udvalget, findes der også en stribe udenlandske webshops, hvorfra man kan købe tøjet. Her skal man lige gøre op med sig selv, om man har lyst til at binde an med evt. mere besværlig bytteproces og told/moms m.m., hvis man bestiller fra et ikke-EU land.

Formuepleje handler om at få sin eksisterende formue til at vokse gennem forrentende investeringer. Umiddelbart kan man derfor komme til at lave en hurtig konklusion, der hedder, at man skal holde sig fra alt, der handler om formuepleje, når en finanskrise raser, så man undgår at få fingrene i klemme. Tænker man sig imidlertid om en ekstra gang, er konklusionen en anden:

Netop under en finanskrise er formuepleje en god ide. Det gælder først og fremmest for de langsigtede mål – det vil sige mål, der ligger mindst et år ude i fremtiden.

For netop det, at for eksempel ens ejendomme værdimæssigt er faldet under finanskrisen, gør jo også, at det kan være en god investering at investere i ejendomme, som tilsvarende er faldet – eller måske er steget en smule, men som i hvert fald endnu ikke prismæssigt er nået tilbage til det niveau, som de var på før krisen. Når samfundet igen har kæmpet sig vej ud af den finansielle krise, så er der stor sandsynlighed for, at ens investering giver et tilsvarende større afkast.

Formuepleje handler ikke kun om at forøge en formue, men også om at vedligeholde den. Kort og godt handler det om at optimere afkastet af formuen og minimere omkostningerne. Det er særdeles vigtigt under en finanskrise, at man tager et kig på sine penge og aktiver for at se, hvordan man mindsker de omkostninger, en finanskrise kan medvirke.

Investeringer har altid og vil altid være forbundet med en vis risiko, alt afhængig af typen af investering. Ligeledes gælder det for finanskrisetider, at de skaber en langt større ustabilitet over hele linjen. En ustabilitet der gør, at investeringerne også bliver det mere risikable. Derfor handler det i høj grad om at handle med omtanke.

Hvis du vil læse mere om konceptet formuepleje, så findes der en stribe muligheder på nettet.

Pengeportalen Banktorvet.dk har skrevet en lille artikel om formuepleje generelt.

Investeringsforeningen Formuepleje udgiver et gratis magasin, som du kan finde her (og læse online eller få tilsendt i trykt form).

Sydbank skriver også noget om deres formuepleje-produkter her.

Det tog få øjeblikke på Google at finde et kvalificeret svar. Her hos Kræftens bekæmpelse skriver de, at hver fjerde voksne dansker ryger.

Mere præcist citerer de en undersøgelse fra december 2010, som viser, at 24 procent af danskerne over 15 år ryger. 20 procent ryger hver dag, mens de sidste 4 procent ryger sjældnere. Man må formode at andelen af rygere må falde som tiden går, fordi der er færre unge rygere end ældre.

Hvordan kommer jeg så bedst til Mallorca?

Kør-selv-ferie er udelukket i praksis, fordi det er så besværligt at først køre til Sydeuropa og dernæst sejle ud til øen. Så der skal flyves.

Det kan gøres på flere måder.

Rutefly:

Hvis du vil derned med rutefly, så kan du lægge ud med at tjekke SAS, flybillet.dk eller lignende sider, der sælger flybilletter eller formidler oversigter over afgange. Bemærk, at lufthavnen i fly-sprog hedder Palma de Mallorca og ikke kun Mallorca. (F.eks. SAS’s bestillingssystem kan ikke finde ud af det, hvis man bare taster Mallorca).

Vil du gerne afsted med rutefly og samtidig booke hotel og det hele, så kig på Dansk Flyferies Mallorca-side. Det er deres koncept.

Charterferie:

Vil du afsted med charterselskab, så er der et væld at vælge mellem. Tjek bare Star Tour, Spies eller Apollo Rejser. Eller for det helt store udvalg af forskellige arrangører, så prøv at Google “Ferie til Mallorca“.

Er du i den sparsommelige ende af skalaen, kan du også med fordel holde øjnene åbne efter en afbudsrejse. Læs tips og tricks om afbudsrejser her.

Denne GPS funktion har mange fordele. Det kan endda guide dig til din foretrukne destination i din nærliggende lokalitet. I tilfælde af en nødsituation kan du spore det nærmeste hospital. Brug navigationen, funktion, du kan vise den tunge trafik zone og undgå de samme. Du kan spore dine yndlingsrestauranter eller hænge ud steder. Udover dette, kan denne funktion bruges til at spore folk og finde ud af, om nogen er gået tabt eller fanget et sted. Dette system bruges ofte i virksomhedernes verden, fra ledelsen for at finde ud af opholdssted for deres medarbejdere.

De fleste af de nye mobiltelefoner kommer med en indbygget GPS. Nogle af dem er Nokia N95, Nokia E90 og Apples iPhone. Selv hvis din telefon ikke har denne funktion kan du få det installeret af din tjenesteudbyder. Mobiltelefoner, der har aktiveret GPS er i høj efterspørgsel i disse dage. Med dette kan du være sikker på at du har sikkerhed i dine hænder. Hvis du gerne vil have en ny mobiltelefon med GPS i, så kan du med fordel tjekke nogle prissammenligningssites som www.mobiltjek.dk og mobilpriser.dk. Førstnævnte har en smart underside, hvor du kan se priser på smartphones.

Dommedag Als handler om krigen mod tyskerne, som den foregik efter det tabte slag ved Dybbøl, om folkestemningen og om hvordan panikken brød ud i København.

Herunder også, hvordan den danske konge i al hemmelighed tilbød Danmark som en del af det Prøjsiske rige.

Som Tom Buk-Swientys andre bøger, er den stærkt læseværdig og meget stærkt fortalt.

Problemer med musearm vil oftest give sig udtryk i forskellige former for smerte og ubehag i albue, underarm, håndled eller fingre. En hyppigt hørt forklaring på, at mange oplever forskellige grader af musearm er, at menneskehånden ikke er skabt til den form for brug, hvor man holder armen stille i samme position med spændte muskler i lang tid ad gangen, hvorefter man udfører bittesmå præcisionbevægelser med fingrene.

I alt opstår problemet oftere, hvis man ikke sørger for at sidde korrekt ved sin computer. Har man ikke tilstrækkelig albue- og armstøtte, når man bruger sin mus, udfordrer man skæbnen, da det medfører unødig spænding i en lang række muskler op igennem armen.

For at lære mere om hvad man kan gøre for at forebygge musearm, kan du f.eks. læse denne artikel om øvelser ved musearm, skrevet af en ekspert i ergonomi. Eller du kan læse denne lidt ældre artikel om samme emne fra fagforeningen HK.

Bor man f.eks. i en lille københavnsk lejlighed, kan man have den topbetjente vaskemaskine stående i et hjørne af køkkenet, hvor den ikke optager så meget plads. Nogle modeller af vaskemaskinerne kobler man direkte på vandhanden fra gang til gang, mens andre skal monteres med en fast tilslutning.

Når det bliver helt vildt, kan man faktisk også købe en topbetjent vaskemaskine med tørretumbler. Men så sniger prisen sig også deropad, så man ikke kan tale om en billig vaskemaskine mere.

Rent teknisk kaldes de for thymuskirtler og sidder på forkroppen af unge dyr, hvor de hjælper immunforsvaret på dyret.

Hvis man vil tilberede brisler, bør man nænsomt fjerne del af hinden udenom, men vær varsom, da de falder helt fra hinanden, hvis man fjerner for meget.

Svaret kommer i to versioner. Den lavteknologiske, men sikre og den “normale”, men mere usikre.

I den normale version, sletter man først alle filer, hvorefter man formatterer sin harddisk. Gerne et par gange.

Dette er dog ikke mere sikkert end at eksperter med udstyr i topklasse kan genskabe informationerne alligevel.

I den mere lavteknologiske version kræves en skruetrækker og en hammer. Først åbner du din computer (med eller uden skruetrækker, afhæning af model og alder). Dernæst tager du din harddisk ud. Du skal nok bruge skruetrækkeren til at fjerne den fra kabinettet, med mindre du har en meget fiks og moderne computer eller en bærbar.

Herefter flyttes harddisken udenfor og lægges på et solidt og plant underlag. Gerne ovenpå en plastikpose, hvis du nemt vil kunne rydde op bagefter. Så skal hammeren i aktion. Med kraftfulde slag tildeles harddisken en stribe slag, så den bliver godt deform og bulet. Sørg for at få smadret og løsrevet samtlige synlige chips hvis muligt. Hvis harddisken forekommer som en meget solid metalkasse på forhånd, så brug skruetrækkeren og fjern så meget beskyttelse som muligt.

Hvis du har gjort arbejdet ordentligt, skal du gerne ende med en harddisk, hvor alle synlige chips, printplader og elektroniske komponenter er slået af og/eller ødelagt. Selve disken skal gerne være så bulet, at det er højst usandsynligt, at pladerne indeni kan køre rundt. Skal du være ekstra grundig, kan du evt. slutte af med at hamre et lille søm gennem kassen. Herefter kan du trygt aflevere din harddisk på genbrugsstationen, vel vidende, at kun CIA og tilsvarende organisationer kan vride noget som helst information ud af den.