Odd Molly er et relativt ungt, svensk tøjfirma. Stiftet i 2002, har mærket haft stor succes og sælges i dag i butikker i 40 lande (og sikkert i endnu flere lande, når man regner nethandel over grænserne med).
Firmaets historie
Drivkraften i firmaet er Karin Jimfelt-Ghatan og Per Holknekt, som stiftede firmaet sammen tilbage i 2002, efter de havde arbejdet sammen på et andet projekt.
Odd Mollys designs har vundet stribevis af priser og fortsætter med at være populære og vokse i omsætning her små ti år efter stiftelsen.
Navnet “Odd Molly” stammer vist nok fra en skater-pige, som den ene designer kendte tilbage i 80′erne. Eller også er det bare et sjovt navn, de fandt på.
Hvis du vil besøge firmaets officielle hjemmeside, findes den her.
Odd Molly i Danmark
I Danmark er tøjet også vældigt populært, på trods af, at det faktisk er modetøj med priser i den dyre ende. Der kan købes meget billig-tøj i H&M for de penge, som man skal give for en enkelt del fra Odd Molly-kollektionen. Men danskerne er åbenbart også villige til at betale for kvaliteten.
Tøjet forhandles i en stribe forretninger landet over, så der er rig mulighed for at se tøjet an. På nettet er tøjet også vældigt efterspurgt. Hos Lisen.dk finder man Danmarks største Odd Molly-kollektion, reklamerer de med. (Eller rettere kalder de det faktisk Skandinaviens største – men så må det jo også være den største i Danmark).
Er man alligevel ikke tilfreds med udvalget, findes der også en stribe udenlandske webshops, hvorfra man kan købe tøjet. Her skal man lige gøre op med sig selv, om man har lyst til at binde an med evt. mere besværlig bytteproces og told/moms m.m., hvis man bestiller fra et ikke-EU land.